Samarbejde med Albertslundkoret

I denne sæson har vi fået et samarbejde op at stå med Albertslundkoret, og vi skal blandt andet synge John Rutters "Magnificat", et større, nyere værk med stærke rødder i den britiske kor- og kirkemusiktradition. Det er virkeligt et flot værk, som vi glæder os meget til at opføre.