Vi er et amatørkor, hvis repertoire fortrinsvist er større klassiske værker, men som også - og gerne - bevæger os andre steder hen. Vi holder meget af den danske sangskat, men giver os også meget gerne i kast med ting fra populærkulturer gennem tiderne.
Vi startede som et forældrekor til Marie Kruses Skole i 1969, men kom senere under aftenskoleloven som korforening.
Vi afholder årligt mindst 2 koncerter, én til jul og én om foråret, men deltager også gerne i andre arrangementer, og søger ofte samarbejde med andre ensembler, både kor, solister og orkestre.